Stress / Traumbehandling –
når nervesystemet stadig er i alarmberedskab.

Oplever du symptomer som:

​

• indre uro eller rastløshed

• spændinger i nakke, skuldre, kæbe eller ryg

• søvnproblemer

• tankemylder

• hjertebanken eller fysisk uro

• uro i maven

• eksamensangst eller præstationsangst

• stærk nervøsitet i bestemte situationer

• koncentrationsbesvær

• en følelse af hele tiden at være på vagt

• spændinger eller smerter, der forværres i perioder med psykisk belastning

• træthed, fordi kroppen bruger meget energi på at være i beredskab

​

Når kroppen reagerer før bevidstheden

​

Kroppen registrerer hele tiden det, der sker i og omkring os.

Hud, muskler, sener og bindevæv er rigt forsynet med sanse- og nerveender, som sender information til nervesystemet om blandt andet berøring, tryk, bevægelse, spænding og smerte.

Meget af denne registrering sker automatisk og uden for vores bevidste opmærksomhed.

​

Hvis nervesystemet opfatter noget som en mulig trussel, kan kroppen derfor reagere, før vi selv når at tænke over, hvad der sker.

Det sympatiske nervesystem aktiveres, musklerne spændes, pulsen kan stige, vejrtrækningen ændres, og kroppen gør sig klar til at beskytte os.

​

Det er en vigtig overlevelsesreaktion, når vi reelt er i fare.

Men efter længerevarende stress eller tidligere belastende oplevelser kan nervesystemet hos nogle mennesker blive ved med at reagere, selv om faren for længst er væk.

​

Bevidstheden kan sige:

“Alt er godt.”

Mens kroppen stadig reagerer:

“Jeg skal være på vagt.”

​

Når spændinger ikke kun handler om muskler

​

Nogle klienter kommer til mig på grund af spændinger eller smerter og opdager først undervejs, at psykisk belastning også spiller en rolle.

Når nervesystemet oplever fare, spænder kroppen automatisk op for at beskytte os.

​

Hvis nervesystemet bliver ved med at stå i alarmberedskab, kan spændingen derfor også blive ved med at vende tilbage.

Her giver det ikke altid mening kun at behandle den spændte muskel. Vi må også se på, hvorfor kroppen fortsat føler behov for at beskytte sig.

​

Søvn, stress og angst

​

For at kunne sove og slappe helt af skal nervesystemet kunne gå fra beredskab til hvile.

Hvis kroppen fortsat står i alarm, kan det blandt andet vise sig som søvnløshed, uro, tankemylder eller en følelse af aldrig helt at kunne give slip.

​

Det samme kan ske ved eksamensangst og præstationsangst.

Du kan vide, at du er godt forberedt, men kroppen reagerer alligevel med hjertebanken, kvalme, rystelser eller uro.

​

Det er ikke nødvendigvis fordi, du bevidst er bange.

Det kan være nervesystemets automatiske alarmreaktion.

​

Hvordan foregår behandlingen?

​

Behandlingen foregår roligt og individuelt.

Jeg kombinerer blandt andet øreakupunktur med kropsorienteret traumeregulering og arbejder med de reaktioner, der opstår i kroppen. Denne behandling er uden brug af nåle. 

​

Du behøver ikke genfortælle alle detaljer fra tidligere svære oplevelser.

Fokus er i højere grad på, hvad kroppen reagerer på her og nu, og på at give nervesystemet mulighed for at finde mere ro.

​

Nogle oplever en tydelig ændring allerede efter én behandling, mens andre har brug for flere behandlinger.

Det er individuelt og afhænger blandt andet af, hvad du kommer med, hvor længe det har stået på, og hvordan dit nervesystem reagerer.

​

Når hovedet er kommet videre,

- men kroppen stadig reagerer

​

Du kan godt have forstået det, du har været igennem.

Du kan godt have lagt det bag dig.

Og du kan godt vide, at du er tryg nu.

​

Men hvis kroppen stadig reagerer, som om den skal beskytte dig, kan det være relevant at arbejde med nervesystemets og kroppens reaktion – ikke kun med tankerne.

​

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt behandlingen kan være relevant for dig.