top of page

Akupunktør i Lind
ved Herning

Schou Akupunktur ligger i Sundhedshuset i Lind ved Herning og tilbyder individuel
1:1 akupunkturbehandling med fokus på smerter, ubalancer og andre gener.


Som akupunktør i Lind behandler jeg mange forskellige problemstillinger. Smertebehandling fylder meget i klinikken, og mange kommer med både akutte og kroniske smerter – blandt andet fra ryg, lænd, nakke, skuldre, led, sportsskader og gigt.

Jeg arbejder også med mange andre problematikker, hvor ubalancer i kroppen kan spille en rolle. Det kan blandt andet være fertilitetsproblemer hos både kvinder og mænd, gener i forbindelse med overgangsalder, fordøjelsesproblemer, søvnproblemer og gener i forbindelse med medicinsk behandling.

Dette er kun et lille udsnit af de problemstillinger, jeg behandler.

Jeg møder mange forskellige symptomer og diagnoser i klinikken, og behandlingen tager altid udgangspunkt i den enkelte. Har du en problematik, der ikke er nævnt her, er du meget velkommen til at kontakte mig og høre, om det er noget, jeg kan hjælpe med.

Jeg har lagt stor vægt på et højt uddannelsesniveau og en bred faglig tilgang, så behandlingen kan tilpasses den enkelte og den problematik, du kommer med.

Hos mig er du i centrum. Jeg har kun én klient ad gangen, så du har min fulde opmærksomhed under hele behandlingen. Der er god tid og rolige omgivelser, så du kan slappe af og føle dig tryg.

Klinikken ligger centralt i Lind ved Herning, tæt på motorvejen og med gode parkeringsforhold lige ved døren. Den er derfor let at komme til fra blandt andet Herning · Ikast · Sunds · Snejbjerg · Tjørring og de omkringliggende byer.

Venlig hilsen
Mette Schou Christensen
bottom of page